I min tidlige barndom voksede jeg op tæt på naturens kræfter i det idylliske fiskerleje Bisserup By på Sjælland. Naturens æteriske verden var mine legekammerater, og da jeg i barndommen, blev døv og fik en operation var jeg igennem træning over flere år meget i kontakt med den æteriske og åndelige verden, hvor jeg var høre- og talehæmmet.
Jeg levede meget i naturen som barn, det blev i naturen jeg søgte forståelse og kærlighed. På grund af at jeg var ekstra sensitiv og havde ind imellem meget svært med at klare livet på kroen og i skolen, da jeg følte mig meget anderledes, da jeg kunne se og føle de æteriske væsener.
Jeg legede med fuglene og dyrene. En hel dag kunne gå med at lege med naturens væsener og de små klokkefrøer i fryd over den fred og ro, jeg fandt her. Samtidig var jeg hele tiden i tæt kontakt og kommunikation med min skytsengel, som altid var ved min side.
Der var mange svære perioder i min barndom, da jeg er opvokset på Bisserup kro og mine kære forældre var ikke åbne for den spirituelle verden. Min far var multikunstner, musiker, sanger, lavede jern skulpturer og byggede hele kroen om i en meget italiensk/fransk inspireret stil, jeg blev opdraget som om jeg var en dreng og har lært at murer, lave tømrerarbejde, blande mørtel og rense murværk, ja rigtig mange ting og i selve kroen lærte jeg at lave traditionel kromad og luksussmørrebrød.
Jeg så meget hvorledes vi behandlede vores dyr og blev derfor allerede i min ungdom vegetar og senere veganer.
Min mor var syerske inden hun blev gift og havde måske ikke forventet et liv så langt væk fra København og måtte kompensere meget med at skulle gå ind i en kro-tradition som måske ikke var hendes sandhed.
Først langt senere da jeg som ung blev rask, blev jeg bevidst om, at ikke alle kunne se og tale med den æteriske verdens alfer, devaer og nisser, sådan som jeg selv kunne plus den kontakt jeg fik til de åndelige mestre og engle.
Det er denne tætte forbindelse til den æteriske og åndelige verden jeg giver videre på min klinik som zoneterapeut og healer. Jeg stiller mig også til rådighed ved kanaliseringer og foredrag hvor engle og mestre går igennem mig.
Et af mine vigtigste arbejdsområder har igennem årene været at hjælpe andre med at opnå forbindelse til deres indre sandhed og natur og med deres ånd. Samtidig underviser jeg i den esoteriske visdomslære til dem der er åbne for det på min klinik.
På denne måde hjælper jeg den enkelte til en bedre forståelse af sig selv og dermed også for andre.
Vi er i en meget udviklende tid og derfor er der ekstra brug for forståelse af hvad vi gennemgår og hvad vi kan gøre for at komme ind i en enhed med vores inderste kerne.